Digital jargon er på mange måder en verden for sig selv, og kan for de uindviede ofte fremstå som decideret sort snak. Men hvis du spenderer en god portion tid på at chatte eller sende sms beskeder, så er du sikkert blevet mødt med et NP på et eller andet tidspunkt. Og hvis du endnu ikke kender til NP, så vil denne artikel kunne råde bod på netop dette. For NP er nemlig gået hen og blevet et af de mest populære digitale slangudtryk i det 21. århundrede, så det vil på nuværende tidspunkt selvfølgelig være helt på sin plads at gå lidt mere i dybden med NP og dens betydning samt anvendelse.
1. No Problem
Som det fremgår af overskriften på dette afsnit, så står NP ganske enkelt for ”No Problem”. Og som det ligeledes fremgår, så er der jo her tale om et engelsk udtryk der på godt dansk betyder ”ingen problemer”. NP er således en hurtig og nem måde at kommunikere, at man er ok med et eller andet når man enten chatter, sms’er eller skriver e-mails. NP er således et udpræget positivt udtryk, der fungerer som en anden måde at sige ”ja” på. Når dette så er sagt, så kan NP dog også anvendes ironisk. Et eksempel på dette kunne f.eks. være, hvis man besvarer en særdeles vanskelig eller umulig anmodning med et tørt NP. I denne situation vil et NP selvfølgelig være helt igennem malplaceret, og bør derfor tolkes som enten ironisk eller sarkastisk.
2. NP og Emojis
Netop fordi vi i dag kommunikerer lynhurtigt via vores forskellige digitale platforme, så er vi naturligvis også altid på udkig efter de mest hurtige måder at udtrykke os på. NP er selvfølgelig langt hurtigere end at skrive ”ingen problemer”, og anvendes derfor flittigt af mange – og ofte i kombination med en af de mange populære emojis. Forkortelser som NP matcher nemlig emojis helt perfekt, hvor begge parter kan være med til at understrege hinandens betydning. F.eks. vil et omvendt eller svedende Smiley i kombination med et NP jo fuldstændigt ændre NP’s betydning. Så hvorfor ikke selv lege lidt med at kombinere dine emojis, NP’er eller nogle af de mange andre forkortelser der florerer på nettet i dag? før du ved det vil du nemlig mestre kunsten at kommunikere digitalt med dine venner og familie.
3. Andre lignende forkortelser
Som det jo så ofte sker på de digitale platforme, så er der med tiden selvfølgelig opstået en række variationer af NP udtrykket. Stort set alle af disse variationer stammer fra engelsk, og de mest populære variationer omfatter:
- NAP: dette står for ”Not a Problem”, og betyder ganske det samme som NP – altså ”ikke et problem” på dansk.
- NOP: visse folk vælger at skrive NP som NOP, hvilket blot går ud på at at tilføje et O. Betydning er derudover identisk.
- NPAA: ”No Problem At All” er en længere udgave af NP, som visse folk af ukendte årsager foretrækker.
- NPS/NPZ: her tilføjes der blot et S eller Z for at sige ”No Problems/z).
Uanset hvilken version af NP du vælger, så er det med at få mindst ét af dem lært. NP er nemlig kommet for at blive.