Det er nok en god chance for, at du er stødt på forkortelsen OMW på et eller andet tidspunkt. Måske har du modtaget denne forkortelse – der ganske enkelt står for ”On My Way” – som sms, hvilket indtil for nyligt har været den mest typiske måde at anvende forkortelsen på (dog mest i den engelsksprogede del af verden). Dette har i løbet af de sidste 2 årtier dog ændret sig markant, og du vil nu også kunne finde OMW anvendt i et af de mange populære online spil – som jo netop nyder en kæmpemæssig popularitet hos især de yngre segment. Så hvis du er ny gamer eller måske blot nysgerrig, så kan det klart anbefales at læse videre her. For her vil du nemlig i kort og overskuelig form blive introduceret til OMW i en gamer sammenhæng.
1. Udtrykkets oprindelse
Selvom OMW’s oprindelsesdato ikke er 100% skrevet i sten, så kan man med en vis sikkerhed dog alligevel spore udtrykket tilbage til slutningen af 1990’erne. Det var nemlig i denne periode, at sms’er og mobil-kulturen virkelig begyndte at blive til allemandseje – både herhjemme og ikke mindst i resten af verden. Man kunne i denne periode således modtage en række dengang mystiske forkortelser, såsom LOL, OMG og så selvfølgelig OMW. Denne type forkortelser kunne i den første tid udelukkende findes på folks mobiltelefoner, men begyndte siden udbredelsen af multiplayer spillene i de tidlige 2000’ere hyppigere og hyppigere at optræde i gaming sammenhænge – og nærmere betegnet i de forskellige spils live-chat, samt de mange gaming fora på nettet.
2. Andre betydninger
Til trods for at OMW i gaming sammenhæng typisk anvendes til at signalere til de andre spillere, at man er på vej til at give dem hjælp, så kan du dog fra tid til anden støde på eksempler på OMW hvor betydningen er en helt anden. OMW kan nemlig i visse situationer står for ”Oh My Word”, der er et engelsk udtryk der anvendes når man ønsker at udtrykke overraskelse eller forfærdelse over noget. Denne betydning vil dog typisk optræde relativt sjældent indenfor gaming. OMW kan desuden også være en forkortelse for ”On my Word”, der blot er en anden måde at afgive et løfte på. OMW brugt på denne måde vil lidt oftere anvendes indenfor gaming – men dog stadigvær relativt sjældent. OMW kan staves med enten store eller små bogstaver uden at betydningen ændrer sig.
3. Eksempler på udtrykkets anvendelse
For at gøre alting krystalklart, så vil det som afsluttende bemærkning være på sin plads at komme med et lille fiktivt eksempel på en situation i et spil, hvor man typisk vil kunne se OMW anvendt:
- Spiller 1: “OK, så er vi nået frem til Dragens hule. Har alle deres anti-flame skjold klar?”.
- Spiller 2: “Ja, klar”.
- Spiller 3: “Skjoldet klar til brug”.
- Spiller 1: “Rigtigt godt, vi får nemlig brug for dem. Ved nogen hvor spiller 4 er. Det kræver nemlig 4 personer at besejre dragen”.
Spiller 4: “Han har lige sendt mig en chat-besked, der siger at han er OMW”.