Hvad betyder Baite, og hvad vil det sige indenfor gaming?

I gamingverdenen er der rigtig mange forskellige begreber, og er du helt ny i den verden, eller har du bare aldrig fået sat dig ind i, hvad de forskellige ting går ud på, så kan det være en udfordring at finde rundt i alle de nye ord og forkortelser. Er du stødt på ordet Baite, men ved du ikke, hvad det betyder, så kan du få forklaringen lige her.

Baite kan oversættes til at lokke

Som du nok kan læse på ordet Baite, så kan det oversættes direkte til at lokke eller lokkemad. Og det er faktisk også det, det betyder i forhold til gaming. At Baite går ud på, at du bruger dine holdkammerater som en form for lokkemad for dine modspillere, så du nemmere kan skyde dem eller overtage spillet, uden at fokus er på dig. På den måde kan du udføre andre opgaver, mens dine holdkammerater tager faldet. At Baite bruges ofte i spil som for eksempel CS:GO, hvor der er flere hold, og hvor du skal skyde eller udspille dine modspillere.

Du kan Baite som taktik

Gamer du, og spiller du for eksempel CS:GO, så ved du sikkert også, at der findes forskellige roller på holdet. En af disse roller er en såkaldt lurker, hvis opgave går ud på at gå modsat de andre på holdet. Lurkeren bruger sit som hold Baite i den forstand, at holdet laver så meget larm, at det modsatte hold tror, at de vil plante bomben på det site, de er på vej henimod. I mellemtiden bevæger lurkeren sig den anden vej, og han kan så skyde det modsatte hold i ryggen, så det andet site er clearet, og resten af holdet kan så bevæge sig derhen i stedet for og har på den måde mere frit spil.

Baite kan også opfattes negativt

Tager vi igen fat i et eksempel som spillet CS:GO, så kan Baite også opfattes som en rigtig negativ ting. I CS:GO handler det utroligt meget om kommunikation på holdet, hvis I som hold sammen skal vinde. Men der kan opstå situationer, hvor kommunikationen ikke fungerer optimalt, og det kan resultere i, at nogle spillere på holdet føler sig udnyttet i andres spil. Udtrykket Baite bliver brugt, hvis en spiller føler sig frustreret over ikke at være blevet informeret om, hvordan taktikken skulle være i forhold til en bestemt runde eller et bestemt play, hvor vedkommende i sidste ende ofte bliver skudt og dræbt i spillet.

Det er altså en god idé at være opmærksom på, hvordan du selv og dine holdkammerater kommunikerer, når du spiller. Det kan have stor betydning for, hvor vellykket en runde i for eksempel CS:GO går, eller hvor godt dit hold spiller sammen. Føler en spiller sig som offer eller som decideret Baite, kan stemningen i chatten hurtigt blive det, der kaldes ”toxic”, hvilket ikke gør noget godt for holdånden og dermed, hvor gode jeres vinderchancer som hold er.