“BRB”: Hvad betyder det indenfor gaming og computere?

Er du nogensinde stødt på begrebet ”BRB”, imens du har surfet rundt på internettet, uden at vide hvad det betyder? Det er du helt sikkert ikke den første, der har gjort, men hvis du gerne vil vide mere, så du forstår det, næste gang du støder på det, så får du her svaret på, hvad det betyder.

BRB er en forkortelse

Med internettets entré kom mange nye ting med, og der opstod et helt samfund online, der snakkede sammen på kryds og tværs af landegrænser og sprogbarrierer. Derfor startede der også en form for internetsprog eller slang, der langt henad vejen tog udgangspunkt i det engelske sprog, men som fungerede som en nem måde at kommunikere med andre over internettet på en måde, der var forståelig for alle.

Helt i den spæde start af internettets historie fyldte online chat forums meget, og her blev der også brugt online slang, der hurtigt kunne sendes afsted i et chatrum, og her kom BRB også ind i billedet. BRB står nemlig for ”be right back”, og det bruges som en høflig måde at fortælle andre på, at man er væk et kort øjeblik, men kommer tilbage igen. I dag bruges det mange steder på internettet – også i gaming, hvor du let kan lade dine medspillere eller modspillere vide, at du går et øjeblik. Derfor vil du også støde på BRB i chatten til et spil ind imellem.

Mange andre forkortelser i internetsprog

Det er ikke kun BRB, der bruges til hurtigt og let at kommunikere med andre på internettet og gennem spil. Der findes nemlig også mange andre forkortelser, og du er næsten med sikkerhed stødt på ”LOL”, der står for ”laugh out loud” (ikke at forveksle med ”LoL”, der er en forkortelse for spillet League of Legends), eller ”IDK” der står for ”I don’t know”. Derudover er der også eksempelvis ”SMH”, der står for ”shaking my head”, ”IKR” der står for ”I know, right?” og ”TL;DR” der står for ”too long; didn’t read”. Der er altså en del andre forkortelser at huske på udover BRB, men de er heldigvis hurtige at lære, og de giver jo også god mening, da forbogstaverne hjælper dig godt på vej med at forstå dem.

Internet slang er mere end forkortelser

BRB, LOL, IDK og lignende forkortelser bruges meget på internettet, men internet slang er meget mere end bare forkortelser. For med internettet kom også muligheden for at udtrykke sig mere gennem simple tegn fra tastaturet. Et enkelt kolon, en bindestreg og en slutparantes kan nemlig give dig et glad ansigt, og et kolon, en bindestreg og et stort D giver dig et ansigt, der griner. Du kender helt sikkert selv flere af de old school emoticons, der hjælper med at give dit internetsprog mere liv. Skriftsprog kan nemlig hurtigt misforstås, når du ikke har mulighed for at tale rigtigt med din modtager, og et godt gammeldags emoticon hjælper dig til at vise, hvad du egentlig mener med dit skriftsprog.