4 smarte tips til bedre cable management

Findes der noget værre end rodede kabler, der ligger spredt som en væltet skål spaghetti overalt på dit skrivebord og gulv i kontoret? Nej vel? Et rodet kontor er nemlig for mange mennesker også lig med et langt mere rodet og kaotisk arbejdsområde. Og det er der bestemt ingen der fortjener at være tjent med. Hvis du kan nikke genkendende til dette scenarie, så kan du godt ånde lettet op. Der er nemlig hjælp på vej. For her får du 4 smarte cable management tips til at give dig det organiserede arbejdsområde, som du altid har drømt om.

1. Kabelbindere er dine nye bedste venner

De bedste løsninger er oftest også de enkleste. Der skal nemlig ikke mere til en nogle få kabelbindere til for at dit skrivebordsområde kan komme til at tage sig betydeligt mere organiseret ud. Hvis du er på udkig efter en permanent cable management løsning til dine kabler og ledninger, så anbefales det at du vælger de helt klassiske kabelbindere i hård plast. Hvis du til gengæld forventer at skulle flytte dine kabler i tide og utide, så anbefales det i stedet at du vælger den lidt dyrere Velcro-udgave af de klassiske kabelbindere.

2. Mærkater holder styr på kablerne

De fleste moderne kontorer eller gamer opsætninger lider af en overdreven mængde af ledninger og dertilhørende stik. Hvis man tager dette i betragtning, så er der bestemt ikke noget at sige til at man til tider ender med at fare vild i virvaret af kabler. Hvis du derfor ønsker at tage din cable management til det næste niveau, så anbefales det på det kraftigste at du kommer små mærkater på dine forskellige porte og stik. På denne måde behøver du nu aldrig mere skulle famle i halvmørket efter den rigtige port til dine diverse enheder.

3. Skjul alle kablerne

Et andet godt cable management tip kunne også være at skjule alle dine ledninger og kabler. Dette kan gøres på et utal af forskellige måder. Du kunne f.eks. bruge en skoæske eller lille plastkasse til at klare denne opgave. Det eneste der kræves er, at du skærer et passende hul i hver ende af æsken eller kassen – og så herefter føre alle dine kabler igennem. Dette vil helt automatisk skabe en langt mere overskuelig kabel opsætning i kontoret – og endda ikke se helt tosset ud som en ekstra bonus.

4. Klemmer kan bruges til andet end madpakken

Dette sidste cable management tip har selvfølgelig intet med leverpostejsmaden i madkassen at gøre, men i stedet de populære sorte foldbare klemmer – der ofte anvendes til at hænge plakater med eller samle en stor mængde dokumenter. Disse smarte klemmer kommer nemlig med et metaløje, der vil fungere helt perfekt til at komme f.eks. enden af opladerkablet til mobilen igennem. Det eneste du skal gøre, er at placere klemmen på kanten af skrivebordet, og dernæst føre dit opladerkabel igennem øjet, når du er nødt til at forlade skrivebordet for en stund. På denne måde slipper du nemlig for at skulle rode rundt på alle fire for at samle det kabel op, der altid glider ned bag skrivebordet.