Valg af Hardware: 4 ting du skal være opmærksom på

Du ved sikkert hvad software til en computer er for en størrelse, men er du egentlig klar over hvad hardware er? Hardware er nemlig en hvilken som helst computers stumper og dele, der gør at den i det hele taget kan fungere. Går du med planer om at installere ny hardware i din computer, men ikke helt ved hvor du skal begynde? Hvis svaret er ja, så skal du absolut ikke gøre noget som helst forhastet. Der er nemlig 4 ting du skal være opmærksom på når du vælger hardware.

1. Hvor meget planlægger du at spendere på din nye hardware?

Det allerførste du skal være klar over inden du vælger hardware til din computer er selvfølgelig, hvor meget du egentlig har lyst til at spendere på de forskellige dele. Du skal derfor altid sørge for at lægge et forholdsvist realistisk budget, så du på denne måde nemmere kan beslutte dig for hvilke komponenter du mest har brug for.

2. Hvem skal bruge din nye computer?

Hvis der blot er tale om en computer til en enkelt person, så er der som udgangspunkt ikke det helt store at overveje. Hvis der til gengæld er tale om en computer der skal bruges af mere end én person, så skal du naturligvis også tage de andre brugeres behov med i dine overvejelser i dit valg af hardware. Vi er jo alle sammen forskellige, og måske ville nogle af de andre brugere foretrække et lidt større tastatur, en højere opløsning på computerens monitor eller måske nogle anderledes funktioner. Du skal derfor for så vidt muligt sørge for at tilpasse computerens hardware til at tilfredsstille alles ønsker og behov i så stor udstrækning som overhovedet muligt.

3. Hvilken funktion skal din computer have?

Når det kommer til dit valg af hardware, så spiller det naturligvis også en vis rolle hvad du egentlig skal bruge computeren til. Er der f.eks. tale om en computer, der hovedsageligt skal anvendes til skrivearbejde eller er har du behov for at arbejde med billedbehandling eller måske videoredigering? Hvis der blot er tale om almindelig tekstbehandling, så vil du typisk ikke behøve at fokusere særligt meget på f.eks. computerens grafik- eller lydkort – computeren skal jo højst sandsynligt kun anvendes til at skrive på og måske surfe lidt på internettet. Hvis du i stedet skal bruge din computer til billed- og videoredigering eller måske gaming, så er det til gengæld vigtigt at du investerer i kraftigere:

  • Harddisk drev
  • Bundkort
  • Hukommelse (RAM)
  • Grafikkort
  • Lydkort (hvis der skal arbejdes med audio)

4. Undgå statisk elektricitet

Når du så har foretaget dit valg af hardware, så er det nu med at få løsdelene installeret. Her er det afslutningsvist rigtigt vigtigt at udvise stor forsigtighed. Som tommelfingerregel skal du derfor altid sørge for at du har et stykke metal ved hånden, som du med jævne mellemrum skal huske lige at køre dine hænder over. Dette lyder måske umiddelbart underligt, men dette kan faktisk være med til at forhindre statisk elektricitet i at blive dannet, når du rører ved de forskellige komponenter. Statisk elektricitet er nemlig noget af det eneste, der kan beskadige din vigtige computerkomponenter.