Hvis man som udenforstående forsøger at tage finde hoved eller hale i det danske og internationale SEO marked, så vil man lynhurtigt føle sig som en stenaldermand. SEO branchen er nemlig et sneskred af begreber, termer og arbejdsgange, der kan være stort set umulige for alle os dødelige at sætte en finger på. Blot det at vide hvilke SEO værktøjer der er nødvendige for at en virksomhed kan få effektiv SEO kan være uhyre vanskeligt at finde ud af. For hvad kan de mange forskellige værktøjer egentlig, og er de rent faktisk nødvendige for at få din virksomhed til at stortrives? Alt dette kan være særdeles overvældende for selv de bedste nerver. Derfor får du her 4 tips, der vil fortælle dig netop hvad du skal være opmærksom på når du vælger SEO værktøjer til din virksomhed.
1. Giv din virksomheds hjemmeside en SEO karakter
Inden du i det hele taget går i gang med den møjsommelige proces med at finde de bedste SEO værktøjer, så kan det være en rigtig god idé at give din virksomheds hjemmeside en såkaldt SEO karakter. Dette gøres, så du allerede fra udgangspunktet ved lige præcis hvor din virksomhed står i forhold til jeres SEO. Det kunne jo nemlig godt være, at jeres hjemmeside allerede er tilstrækkeligt optimeret (selvom dette ikke er synderligt sandsynligt, hvis i ikke kender så meget til SEO). Hvis dette til gengæld ikke er tilfældet, så vil i med denne proces i stedet være i stand til at identificere potentielle svagheder, fejl eller problemer på jeres hjemmeside. Der kunne f.eks. være tale om problemer med nogle af jeres links på siden, som i visse tilfælde kan være med til at gøre jeres overordnede SEO en kende værre. Gå derfor virksomhedens hjemmeside efter i sømmene. Det betaler sig nemlig i det lange løb, og er al umagen værd.
2. Vælg en god teknisk SEO-crawler
For at virksomhedens SEO kan blive så effektiv som overhovedet muligt, så kommer i på ingen måde udenom den såkaldte tekniske SEO. Denne type SEO spiller nemlig en afgørende rolle, når det kommer til at hjælpe Google med at opdage, revidere og sætte jeres hjemmesides indhold i system. Når i vælger SEO værktøjer – og nærmere bestemt en teknisk crawler – så er det derfor rigtigt vigtigt at i vælger et værktøj, der er i stand til at gøre Google kunsten efter. På denne måde vil i nemlig være i stand til at opdage de følgende fejl, mangler og problemer:
- Duplicate content: denne type indhold kan være vanskeligt at opdage. Gode SEO værktøjer, såsom f.eks Screaming Frog vil nemt kunne opdage eventuelt duplikatindhold, og dermed få jeres hjemmeside til at være betydeligt mere SEO venlig.
- Defekte sider og links: det er desuden også rigtigt vigtigt at virksomhedens hjemmeside ikke indeholder defekte sider eller links. Googles crawlere anvender nemlig links til at få adgang til jeres hjemmeside, og hvis jeres links nu ikke skulle fungere, så ser det jo for alvor sort ud med at ende øverst på Googles søgeresultater. Af denne grund hører en god teknisk SEO-crawler til et af de absolut vigtigste SEO værktøjer, som din virksomhed absolut bør have i dens arsenal.
- Mixed content: gode SEO værktøjer vil desuden også på effektiv vis kunne opdage eventuelle konflikter mellem HTTP og HTTPS indhold, hvilket på jævnt dansk er lig med om en hjemmeside betragtes som sikker eller ej. Og en usikker hjemmeside i rødt er i det store og hele lig med en dødsdom rent SEO-mæssigt.
3. SEO optimering til mobiltelefoner
Vi danskere anvender i dag vores mobiltelefoner til at gå online mere end nogensinde før. Dette betyder naturligvis, at man som virksomhed også skal tage mobiloptimering med i ens overvejelser. Det er jo nemlig altafgørende, at jeres virksomheds hjemmeside også tager sig godt ud på en mobiltelefon – altså at den er mobilvenlig. Heldigvis findes der i dag glimrende SEO værktøjer, der er i stand til at bedømme hvorvidt en given hjemmeside rent faktisk er mobilvenlig. Dette værktøj vil nemlig gå ind og vurdere:
- Touchscreen funktionen: Disse SEO værktøjer vil gå ind og vurdere, hvor nemt det er for de besøgende f.eks. at bruge deres enheds touchscreen funktion til at klikke på de forskellige links, menupunkter – og ikke mindst om de fungerer korrekt.
- Hjemmesidens mobil kompatibel: i visse tilfælde vil desktopversionen af hjemmesiden ikke være kompatibel med mobilversionen. Dette kunne f.eks. være, hvis desktopudgaven anvender Flash, der netop ikke vil fungere på en hel del mobilbrowsere.
- Hjemmesidens format: Er hjemmesiden korrekt opsat til at kunne blive vist på en mobilskærm uden at der mistes billed- eller tekstindhold?
- Hjemmesidens hastighed: Gode SEO værktøjer vil desuden også kunne fortælle jer om jeres hjemmeside kan indlæses tilstrækkeligt hurtigt på en mobiltelefon.
4. De altid vigtige søgeord
Sidst men ikke mindst, så vil enhver SEO nybegynder nok kende en smule til vigtigheden af de såkaldte søgeord. Søgeord er nemlig en af de vigtigste dele af enhver søgemaskineoptimering, og skal følgelig også tages rigtigt alvorligt. Jeres virksomhed skal derfor altid sørge for at SEO værktøjer kommer med de følgende funktioner:
- Antallet af søgninger: dette siger måske sig selv, men ikke desto mindre bør virksomheden altid vælge SEO værktøjer, der er i stand til at måle hvor mange gange der søge på et bestemt ord.
- Placering: virksomhedens rangering på søgeresultaterne spiller naturligvis også en altafgørende rolle i søgemaskineoptimeringen. Man er jo som virksomhed logisk nok interesseret i at vide hvor ens søgeord befinder sig på ranglisten.
- Mobilitet: ethvert SEO værktøj med respekt for sig selv vil naturligvis også kunne fortælle jer om jeres søgeords placering, og ikke mindst hvordan dens rangering har forandret sig med tiden.
- Måling af konkurrenterne: desværre findes der ikke virksomheder uden deres konkurrenter, og SEO værktøjer skal derfor også kunne fortælle jer indgående om jeres konkurrenters placering på ranglisten over tid.
- Ranglister: sidst men ikke mindst, så vil gode SEO værktøjer også kunne præsentere jeres virksomhed for en overskuelig rangliste over alle de nærmeste konkurrenters mest populære søgeord – og ikke mindst hvor jeres virksomheds søgeord befinder sig i forhold til dem.
Forhåbentligt har denne artikel været med til at kaste lidt lys i mørket. Se listen med de bedste SEO værktøjer.