Et Lan-party (LAN er en forkortelse for ”Local Area Network) er i korte træk en social begivenhed, hvor en gruppe mennesker mødes og forbinder en deres computere med hinanden for at game på nettet – altså multiplayer gaming. Appellen ved et lan party har naturligvis rod i den store popularitet som e-sport og gaming har nydt de seneste to årtier, men er desuden også en god mulighed for de forskellige spillere at mødes fysisk – og måske i forbindelse med en større turnering. Men hvad med de mindre sammenkomster på 10 personer eller mindre? Hvordan kan du skabe det helt perfekte lan party? Læs videre her og få svaret.
1. Dette skal du bruge
For at kunne skabe et episk lan party, så kræver det selvfølgelig at du har alle de rigtige elektroniske elementer for at begivenheden i det hele taget kan lykkes. Du skal derfor sørge for at i har:
- En router eller hub/switch
- En internet forbindelse.
- Én laptop eller stationær computer pr. person, der hver især har deres egen mus, tastatur, headset/højtalere og ikke mindst forlængerkabler.
- Enten et netværkskort, trådløst kort/USB-dongle på hver eneste computer – afhængigt af om det drejer sig om en LAN eller Wi-fi forbindelse. Hvis der er tale om en LAN forbindelse, så skal du derudover sørge for at hver eneste computer har deres eget LAN kabel (Ethernet kabel).
- Det samme spil installeret på jeres computere.
- En mikrofon pr. spiller
Dette er i det store og hele alt hvad der behøves rent teknisk for at kunne afholde et lan party. Det eneste i ellers skal huske er, at medbringe en masse tålmodighed – og ikke mindst masser af snacks og drikkevarer.
2. LAN eller trådløs?
Når dette så er sagt, så kan det for mange spillere være vanskeligt at beslutte sig for om man nu skal vælge LAN eller wi-fi til ens lan party. Dette vil til en stor del afhænge af mængden af spillere, og ikke mindst hvilket spil der rent faktisk skal spilles. Begge løsninger har deres fordele:
- Wi-fi: hvis du blot er interesseret i en nem opsætning, så vil wi-fi bestemt ikke være en ringe løsning. En wi-fi forbindelse gør det jo nemlig muligt, at mange mennesker i løbet af et par sekunder kan tilslutte sig det samme netværk. Når dette så er sagt, så er mange af de moderne spil særdeles ”tunge”, hvilket desværre ofte kan resultere i en ustabil, langsom eller hakket spiloplevelse. Så for at alle kan få en gnidningsfri oplevelse rent spilmæssigt, så kræver det naturligvis at du har en tilstrækkeligt kraftig internetforbindelse.
- LAN: der er ingen tvivl om at du får en mere stabil og bedre forbindelse til dit lan party med en LAN forbindelse. Denne løsning kræver dog at i har en fælles router/hub, hvor alle spillernes individuelle computere kan tilsluttes via LAN kabler. Derudover skal hver eneste computer også have deres egne netværkskort for at kunne fungere.
Så der har du det. Hold denne lille artikel i baghovedet, når du skal holde dit næste lan party.