Gamer setup: Sådan laver du det perfekte setup til gaming

Ønsker du at tage din gaming til det næste niveau? Hvis svaret er ja, så bør du bestemt tage et grundigt kig på dit gamer setup. For jo bedre et setup du har, jo bedre en spiloplevelse vil du selvfølgelig have. Derfor kan du i denne artikel læse lidt mere om, hvordan du så kan få det helt perfekte gamer setup til netop dine behov.

1. Gamer setup: Sådan laver du det perfekte setup til gaming

Lige siden de allerførste computerspil i sin tid så dagens lys, så har gamer nørder i alle aldre heftigt diskuteret hvilket gamer setup, der egentlig er det bedste. Især spørgsmålet om hvordan man bygger den bedste gamer computer har stået rigtigt højt på dagsordenen – og med god grund. Der findes nemlig et utal af forskellige måder at bygge en gamer computer på. når dette så er sagt, så vil vi dog forsøge at forholde os forholdsvist neutrale i denne artikel – og i stedet blot forsøge at gennemgå nogle af de muligheder, når det kommer til selve gamer computeren og dit overordnede gamer setup. Lad os derfor begynde med de forskellige komponenter, som en god gamer computer med sikkerhed skal have. Dette efterfølges af en lille diskussion angående skærmen/skærmene, og afsluttes med en kort gennemgang af tilbehør til at fuldende dit gamer setup.

2. De nødvendige komponenter til din gamer computer

Der findes jo som bekendt intet gamer setup uden en god gamer computer. Og for at en gamer computer rent faktisk kan betegnes som god, så handler det ganske enkelt om den samlede sum af alle computerens komponenter. Så hvis du ønsker dig en virkelig slagkraftig gamer computer, så skal du således sørge for at din computer har:

  • En god processor: dette er ganske enkelt alfa og omega i en god gamer computer. For uden en kraftig processor, så vil resten af delene i computeren på ingen måde fungere optimalt.
  • Mindst 8GB RAM: moderne spil kræver masser af RAM, så her vil vi bestemt anbefale at du vælger mindst 8GB – og allerhelst 16GB.
  • Et godt grafikkort: grafikken spiller en stor rolle, når det kommer til computerspil. Så sørg endelig for at vælge et grafikkort, der kan magte dine yndlingsspil (f.eks. AMD eller Nvidia)
  • SSD harddisk: hvis du gerne vil have en gamer pc, der kan indlæse spillene lynhurtigt, så kommer du ikke udenom SSD-harddisken.

3. Et ordentligt gamer setup kræver mere end én skærm

Nu hvor vi har en smule mere styr på selve computeren, så skal det nu handle om skærmene. Og her vil vi absolut anbefale, at du vælger at investere i mere end én skærm. Du kan selvfølgelig sagtens stadig game med blot en enkelt skærm, men når du først har oplevet at spille med to eller tre skærme, så er der nok en rigtig god sandsynlighed for at der nu ikke længere er nogen vej tilbage. Du skal blot være sikker på, at dit grafikkort kan håndtere den ekstra belastning.

4. Afslut dit setup med det rigtige tilbehør

Intet gamer setup vil dog være komplet uden det rigtige tilbehør. Så derfor anbefaler vi, at du investerer i b.la. en god musemåtte, trådløs mus, trådløst headset og ikke mindst en god gamer stol til skrivebordet. Et sidste tip; hold øje med mærker, såsom Razer, HyperX og gode gamle Logitech.