Valg af pære: En introduktion til de forskellige type pærer

At vælge den rigtige pære til en lampe i hjemmet, handler ikke kun om at vælge en pære, der passer i fatningen. Lysstyrke, levetid, type af pære og meget mere spiller ind i dit valg, og der er rigtig mange forskellige slags at vælge imellem, når du for eksempel skal vælge en pære, der skal hænge over dit spisebord. Her får du en introduktion til de forskellige slags pærer, så du kan træffe det rigtige valg til belysning i dit hjem.

Halogenglødepærer er gode til farvegengivelse

Du kender helt sikkert de gammeldags glødepærer, men på grund af dens ringe energieffektivitet, er den blevet udfaset fra 2012, fordi den simpelthen ikke lever op til de krav, der er til lyskilder i dag. Du kan dog stadig finde halogenglødepærer, men de har samme problem som den klassiske glødepære og bruger langt mere strøm end andre typer pærer på markedet. Vælger du denne type pære, skal du gøre det til steder, hvor du har brug for god farvegengivelse. Det kan for eksempel være ved badeværelsesspejlet, i køkkenet, over skrivebordet eller lignende steder, hvor det er vigtigt, at du kan se farverne rigtigt. En halogenglødepære har også den fordel, at den tænder med det samme – men den har et lille antal brændetimer i forhold til andre pærer, og den bliver meget varm.

Sparepæren sparer dig for mange penge

En sparepære er en type pære, der også kaldes for en A-pære. Den er langt mere energieffektiv end en halogenglødepære, men til gengæld er farvegengivelsen ikke i nærheden af at være ligeså god, og derfor er denne type pære ikke egnet til alle steder i hjemmet. Til gengæld kan den spare dig for mange penge på årsbasis, både fordi den bruger langt mindre strøm, men også fordi den ikke skal udskiftes ligeså tit. Du kan altså spare dig selv for en del ture til den lokale el-forretning og grimme overraskelser på elregningen, hvis du vælger denne type pære.

LED-pære er mest effektiv

Med en LED-pære i hjemmet får du også den mest energieffektive lyskilde i forhold til de andre pærer, du netop har læst om. En sådan pære er nemlig op til otte gange mere effektiv end en klassisk glødepære, og det er altså noget, der batter, når du skal betale for den elektricitet, du bruger på årsbasis. LED-pærer tænder også med det samme, du trykker på kontakten, så du skal ikke blive frustreret over en pære, der lige ”varmer op”, inden den giver dig den rette mængde lys.

En LED-pære kan til gengæld virke meget kold i lyset, så det er ikke alle steder i husholdningen, den er rar at have. Du kan med succes bruge denne type pære til spots, og hvis du kigger dig ordentligt for, inden du køber denne slags pære, kan du også finde dem med et varmt lys, så de giver den samme hyggebelysning som en traditionel glødepære. Derudover har den meget lang brændetid, så du kan bruge den i lang tid fremover.