Trænger du efterhånden hårdt til nye hvidevarer derhjemme? Hvis dette er tilfældet, så er du kommet til det rette sted. For i denne artikel vil vi nemlig give dig 8 gode tips, der vil kunne guide dig i dit valg af hvidevarer.
1. Mål rummet
Det absolut første du skal gøre inden dit valg af hvidevarer er at afmåle det rum, som det pågældende apparat skal placeres i. der er jo ikke meget ved f.eks. at købe splinterny vaskemaskine og tørretumbler, hvis de enten er for høje eller brede. Sørg derfor for at du er 100% klar over præcis hvor mange centimeter du har at gøre godt med.
2. Vælg et prisniveau
Det næste du skal gøre i dit valg af hvidevarer er naturligvis at fastsætte, hvor mange penge du er villig til at spendere. Derfor vil vi klart anbefale, at du i forvejen fastsætter et maksimum beløb inden du overhovedet kigger på de specifikke hvidevarer. På denne måde vil du nemlig kunne målrette din søgning ud fra et bestemt prisniveau, og dermed undgå at falde for fristelsen og forkøbe dig.
3. Gør dit fodarbejde
Du skal samtidigt også for så vidt muligt forsøge at gøre dit fodarbejde i forvejen. Dit valg af hvidevarer vil nemlig blive langt nemmere, hvis du har en nogenlunde idé om, hvilke mærker, prisklasser og specifikationer det egentligt er du er på udkig efter.
4. Tage en ekspert med på råd
Hvis du (som mange danskere) finder det en smule vanskeligt at finde hoved eller hale i et apparats specifikationer, så vil det bestemt ikke være en ringe idé at bede en mere kyndig person om at hjælpe dig. Og her tænkes der ikke nødvendigvis på sælgeren i forretningen. For i sidste ende er sælgeren jo interesseret i at sælge dig hans produkt, så du kan aldrig være 100% sikker på at du får en reel vejledning fra denne person.
5. Hastværk er lastværk
Når det kommer til dit valg af hvidevarer, så er det desuden vigtigt at du ikke skynder dig alt for meget. Tag i stedet din tid; undersøg markedet grundigt; og tænk dig om inden du endeligt beslutter dig.
6. Køb på udsalg
Hvis du ikke har decideret travlt, så kunne det desuden også være fornuftigt at vente på et af årets forskellige udsalg, såsom f.eks. Januar-udsalget. Hvem ved, måske er der en hel del penge at spare ved at vente et lille stykke tid.
7. Husk at spørge om leveringen
Når dit valg af hvidevarer så endelig er blevet afgjort, så skal du nu huske at spørge ind til, hvor meget det vil koste at få apparatet leveret – og ikke mindst hvor lang tid det vil tage før det står ved hoveddøren.
8. Kend din garanti
Afslutningsvist, så skal du selvfølgelig også være særdeles opmærksom på at du får en ordentlig garanti på dine nye hvidevarer. Der er jo ingen grund til at betale for dyre reparationer, hvis dit apparat skulle gå hen og gå i stykker.