Smart home gadgets: 5 must have gadgets til dit smart home i 2021

Der er konstant fremskridt i teknologien, og den seneste årrække har vi set en voldsom stigning i diverse ”smart” produkter, der er deciderede smart home gadgets, altså gadgets der kan gøre dit hjem mere intelligent. Mangler du inspiration til smart home gadgets, eller vil du bare gerne finde ud af, hvilke smart home gadgets der kunne indgå i dit hjem, så får du her 5 bud på smart home gadgets i 2021.

1. Design din egen belysning med smart pærer

På markedet for smart home gadgets er der et boom af smart pærer, som du kan bruge til at designe din egen belysning, så den bliver, præcis som du gerne vil have den. Smart pærer kan kontrolleres gennem en app på din telefon og er koblet på din wifi-forbindelse, og ofte kan du lave indstillinger på forhånd, så du bare kan vælge din favoritindstilling, når du skal skifte belysning. Nogle smart pærer kan også skifte farve, så du kan skabe meget mere stemning i hjemmet.

2. Slip for rengøringen med robotstøvsuger

Selvom robotstøvsugere er en meget kendt form for smart home gadgets, så holder de altså stadig, og der laves konstant forbedringer, så de virker bedre og mere effektivt. De nyeste versioner kan komme bedre ud i hjørnerne og tømme sig selv, når der ikke er mere plads i opsamlingstanken, og du kan tilmed skabe zoner i et rum, hvor støvsugeren ikke skal bevæge sig hen. Du slipper altså for at tænke på rengøringen på daglig basis.

3. Skab kunst med touch-kompatible hexagoner

Kunst kan sagtens være interaktivt i dit eget hjem, og Nanoleaf har lavet forskellige ”brikker”, som du kan sætte op på din væg i forskellige farver og materialer, og så kan du ellers skabe lyskunstværker ved at røre ved de små brikker. Du kan både få dem som kvadrater og sekskanter, og de kan tilmed kobles til, så de følger musikken og giver en ekstraordinær oplevelse i dit hjem.

4. Oplad din telefon med en trådløs oplader

Vi kender alle sammen, hvor irriterende det kan være, at ladekablet til telefonen er væk, eller at det går i stykker, og så virker det ikke optimalt. Men mange nyere telefoner er lavet, så du kan lade dem trådløst, og du kan få mange forskellige trådløse opladere til dit hjem, hvilket er en rigtig praktisk form for smart home gadgets. For eksempel kan du få skrivebordslamper, hvor laderen er integreret, eller du kan få små dockingstationer, hvor du kan lade flere gadgets på én gang.

5. Dyrk krydderurter med smart indendørs have

Har du ikke særligt grønne fingre, men nyder du friskt grønt alligevel, så findes der også smart home gadgets til dig. Du kan nemlig få intelligente plantekasser, der sørger for at give dine krydderurter eller andre planter vand og næring på den optimale måde, så du blot skal nyde din hjemmedyrkede basilikum, timian eller hvilken som helst anden type plante, du gerne vil dyrke i dit hjem.