Hvad er et LAN party? Alt du skal vide

Hvis du en dag kommer til at sige ordene LAN party højt i nærheden af en lidt ældre gamer, så vil du med det samme bemærke et nostalgisk glimt i vedkommendes øjne. Der er med et LAN party nemlig tale om et vaskeægte stykke gaming historie, der stadig eksisterer den dag i dag – dog langt mindre udbredt grad.

Et stykke gamer historik

Hvis du nu ikke skulle have været gamer i 1990’erne, så er det nok ikke usandsynligt at du ikke ligefrem er ekspert indenfor dette hjørne af gaming verdenen.  Gaming har nemlig udviklet sig utroligt meget de seneste 20-25, og hvad der dengang var normalt, er i dag nu blevet til en ren anakronisme. Dog er det altid interessant at du som gamer kender din yndlings fritidsbeskæftigelses historie. Derfor får du her en hurtig lille LAN party gennemgang, så du 100% ved hvor din ældre gamervens nostalgiske blik kommer fra.

Hvad betyder begrebet LAN party?

Et LAN party (hvor LAN står for ”Local Area Network”) er en sammenkomst af en gruppe individer i et større eller mindre lokale, hvor alle parter har medbragt deres egen computer for at game sammen. Der er derfor tale om en social sammenkomst, hvor de indbyrdes deltagere slår folderne sammen for at spille computerspil eller dele filer via et delt netværk. Teknologien har dog udviklet sig markant siden disse dage; og hvis man tager et kig på moderne gamer sammenkomster, så vil man nok hurtigt kunne konstatere, at denne form for sammenkomster er ved at være en saga blot i dagens Danmark. Man kan jo nemlig i dag som bekendt spille multiplayer spil hver for sig, hvilket jo ikke var muligt i de gode gamle dage. Og dette er faktisk på mange måder egentlig en skam.

Et LAN party er først og fremmest en social begivenhed

Et LAN party var jo nemlig først og fremmest en fremragende måde at se alle ens venners reaktioner på – og dette kan ganske enkelt ikke simuleres via hovedtelefoner og en skærm. Dengang havde man jo muligheden for at drille og le med ens medspillere ansigt til ansigt – f.eks. når de blev taget ved næsen af dig i løbet af spillet. Bevares, man kan jo stadigvæk godt drille sine medspillere i de moderne multiplayer spil; men det er nu alligevel ikke helt det samme som at gøre dette fysisk overfor hinanden. Når dette så er sagt, så er der jo intet der forhindrer folk i at genskabe de klassiske LAN partys i dag. Du og dine venner kan jo stadig godt samles med jeres gamer laptops, så i fysisk kan spille overfor hinanden. Og heldigvis vejer en gamer laptop betydeligt mindre end de stationære klodser man i 90’erne var nødt til at brække ryggen på at transportere. Så hvorfor ikke give en opgraderet udgave af det klassiske LAN party en chance? Afsæt måske et par dage til at spille f.eks. Call of Duty sammen. Hvem ved; måske vil ende med at forstå hvorfor de ældre gamere ser tilbage på den tidlige LAN party periode med nostalgiske øjne.