Information

DHLan er et event startet af Danish Super Vikings, som er tiltænkt til gamere i alle aldre, som godt kan lide at komme ud og spille computer, og evt. få nye bekendtskaber.

Danish Super Vikings er et gaming community, som forefindes på Facebook, Twitch, Youtube og Twitter. Danish Super Vikings, er etableret for at vi kan have det sjovt, og dele gaming viden med andre ligesindede individer. Derudover er vores Twitch meget rettet mod et ældre publikum, for at gøre noget anderledes end mange af de andre danske streamers.

Eventet er for gamere på alle niveauer, hvor der er lagt meget vægt på godt fælleskab og hygge. Vi har selvfølgelig konkurrencer, med fede præmier til, men vores LAN henvender sig mere socialt end competetiv. Derudover er vores mål, at være det LAN, som har flest streamers med, så hvis du skal møde dine streamere, så er det helt klart til vores LAN, at du møder ham/hende.

Information til forældre – Det er meget vigtigt for os at understrege, at vi ikke er pædagoger, men vi har løbende folk til at cirkulere i hallen, for at sikre at der opretholdes en god stemning og at vores regler bliver overholdt. Derudover har vi en ”Sikkerhedsansvarlig” som har førstehjælpskursus og har arbejdet som redder, som kan bistå i tilfælde af en nødsituation.
Vi understreger selvfølgelig her igen, at DHLan har en nul tolerance overfor alkoholisk og euforiserende påvirkelse, og hvis dette finder sted eller folk møder op i påvirket tilstand vil de blive bortvist på stedet!
Det vil altid være muligt via. en nødtelefon at få kontakt til den ”Sikkerhedsansvarlige” på stedet, men vi understreger at dette er en nødtelefon.

De 3 vigtige ting forældre skal vide omkring et LAN-Event.

  • Der er ingen regler omkring hvornår deltagere skal sove eller hvor meget de skal hvile, tag derfor en god snak med dit barn om dette, så i er indforstået med hinanden.
  • Det er primært fast food som bliver indtaget i løbet af sådan en weekend, sammen med store mængder sodavand og energidrikke* – Husk derfor dit barn på vigtigheden ved også at indtage rigelige mængder almindelig vand.
  • Vi kan ikke holde øje med alle vores deltagere hele tiden, og det er derfor vigtigt at informere jeres barn om, at hvis de bliver utrygge eller på nogen måde oplever ubehag, kan de altid opsøge vores Crew, som vil bestræbe sig på at afvikle situationen. Såfremt de oplever ubehag, vil det pågældende Crewmember kontakte vores ”Sikkerhedsansvarlige”, som vil vurdere situationen og evt. kontakte jer. Derfor giv gerne jeres barn en lap med jeres telefonnummer på.
*Energidrik sælges primært med henblik på vores voksne deltager. Da energidrik ikke egner sig til børn i store mængder, men sælges uden aldersbegrænsning, forbeholder vi os retten til ikke at sælge til børn under 18, hvis vi skønner at de har drukket for meget energidrik.